Samarbejdspartner FAQ

Betaling med kortet - Webshop

Betaling med Forbrugsforeningskort - Webshop

Forbrugsforeningens betalingskort opererer på Dankortets platform, så et samarbejde kræver reelt set blot en indløsningsaftale med Nets på Dankort og at din webshop gør brug af en certificeret betalingsgateway.

Indløsningsaftale med Nets på Dankort

Har du ikke et DK-forretningsnummer, så kan du henvende dig til Reepay eller Nets, som kan hjælpe dig med at få tilknyttet et nummer. Udfyld blot formularen på nedenstående links eller ring til Salg og Marketing på 33 18 86 20, så kan vi udfylde formularen for dig.

Reepay formular

Nets formular

 

Certificerede betalingsgateways

I og med at Forbrugsforeningens betalingskort opererer på Dankortets platform, så kræver samarbejdet kun, at transaktionerne sendes igennem til NETS og det kan alle betalingsgateways. Men det er alligevel ikke i alle tilfælde at processen fungerer optimalt og det er ikke alle der løser opgaven tilfredsstillende. 

Nedenfor finder du en oversigt over betalingsgateways/Payment Solution Providers (PSP'er), hvor du samtidig kan se om det er en provider, der er certificeret til at kunne håndtere transaktioner med Forbrugsforeningens betalingskort.  

En beskrivelse af hvordan modtagelse af Forbrugsforeningens betalingskort opsættes, hos PSP'ere der endnu ikke modtager kortet, findes her.

Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte din betalingsgateway direkte. Du er også altid velkommen til at kontakte os på salg@forbrugsforeningen.dk.

 

Betalingsgateways/Payment Solution Providers:

Adyen

Certificeret

Altapay

Certificeret

Bambora

Worldline

Checkout:Certificeret

ePay:Certificeret

DanDomain

Nu: OnPay

Certificeret

DIBS

Nu: NETS

Netaxept:Certificeret

Easy:Certificeres Q4/2022

FarPay

Dialog og udvikling pågår

Ikke certificeret

FreePay

 

Certificeret

FlatPay

Dialog pågår

Ikke certificeret

NETS

Tidl.: DIBS

Netaxept:Certificeret

Easy:Certificeres Q4/2022

PayEx

Nu: SwedBank Pay

Certificeret

Pil.dk

Tidl.: Quickpay

Certificeret

Reepay

Certificeret

Scanpay

Certificering ikke gennemført

Ikke certificeret

Wannafind

Nu: OnPay

Certificeret

OnPay

Tidl. Scannet, DanDomain og Wannafind

Certificeret

Scannet

Nu: OnPay

Certificeret

Stripe.com

Ikke Certificeret

SwedBank Pay

Tidl.: PayEx

Certificeret

Swiipe Certificeret

QuickPay

Nu: Pil.dk

Certificeret

WestPay

Dialog pågår

Ikke certificeret

YourPay

Under konkurs

Ikke Certificeret


GrønBetalingsgatewayen er certificeret til betaling med Forbrugsforeningens betalingskort
GulUdvalgte løsninger er certificeret til betaling med Forbrugsforeningens betalingskort
Rød: Ikke certificeret til betaling med Forbrugsforeningens betalingskort


Betaling med kortet - Fysisk forretning

Betaling med Forbrugsforeningskort -Fysisk forretning

Forbrugsforeningens betalingskort opererer på Dankortets platform, så et samarbejde kræver reelt set blot en indløsningsaftale med Nets på Dankort og at din burik gør brug af en certificeret betalingsgateway.

Indløsningsaftale med Nets på Dankort

Har du ikke et DK-forretningsnummer, så kan du henvende dig til Reepay eller Nets, som kan hjælpe dig med at få tilknyttet et nummer. Udfyld blot formularen på nedenstående links eller ring til Salg og Marketing på 33 18 86 20, så kan vi udfylde formularen for dig.

Reepay formular

Nets formular

Dankort forretningsnummer, hvor finder jeg det

Dankort forretningsnummeret fremgår af din indløsningsaftale fra Nets, men  ses ofte også på bonen fra kassen/terminalen.

Dankort forretningsnummeret består af 7 cifre. Evt. foranstillede nuller tæller ikke med fx: 0001234567.

Nogle forretning har ud over et Dankort forretningsnummer også et BAX-nummer. BAX-nummeret er på 6 eller 7 cifre. Du kan få oplyst nummeret hos din terminalleverandør.

Logo, betalings-ikon og farver

Logo og farver

Her kan du finde og downloade oplysninger om Forbrugsforeningens farver, fonte og logoer.

Font
Arial Narrow

Farver
Farverne er vist nedenfor i 100%. De kan også benyttes i 75, 50, 25 eller 10%.


Farver: RGB HEX C/M/Y/K
Blå 125/156/209 #7d9cd1 60/30/0/0
 Sort 8/8/8 #080808  40/20/0/100
Orange 208/101/22 #d06516 0/70/100/0
Mørk blå 11/73/123 #0b497b 100/54/7/34
Mint 210/222/219 #d2dedb 23/6/15/0
Gul 239/195/10 #efc30a 0/24/100/0
Tyrkis 132/191/187 #84bfbb 61/0/31/0
Rød 148/14/0
#940e00 0/100/100/30
Grøn 128/177/60 #80b13c 65/0/100/0

Logo
Betalings-ikon, logo eller billede af betalingskort. Højreklik på billedet og gem lokalt.

 

Vi samarbejder logo - banner til hjemmeside

Vi samarbejder banner til hjemmeside

 

FBF logo - horisontalt og vertikalt til web/tryk

Horisontalt (højreklik og gem lokalt)

 Vertikalt  (højreklik og gem lokalt)

FBF logo til download


Betalingsikon - til web

PNG format (højreklik og gem lokalt)

Download betalingikon

Gif format (højreklik og gem lokalt)

Betalingsikon gif

 
Betalingsikon - til tryk

JPG format (højreklik og gem lokalt)

Betalingsikon til tryk

 

Forbrugsforeningskort - til tryk 

JPG format (højreklik og gem lokalt)

Forbrugsforeningens betalingskort i tryk format

Medlemsprofil
Forbrugsforeningens medlemmer er alle medlem af en af de faglige organisationer, der står bag forbrugsforeningen. 

Vores kernemedlem er en veluddannet, vellønnet, kvinde på 43+ som er gift eller samlevende og bor i eget hus i tættere bebygget område. 63% har været medlem i mere end 7 år.

Kontakt os på salg@fbf.dk eller telefon 33 18 86 20, hvis du vil vide mere om, hvor mange medlemmer vi har i netop din målgruppe og dermed, hvor stor en omsætning der kan tilføres din forretning.
Momsregler - Ingen momsafregning på bonus

Ingen momsafregning på bonus
Derfor anbefaler vi, at I vurderer, om I har anvendt de momsmæssige muligheder, der er forbundet med jeres samarbejde med os. 

Relevant for momspligtige (fuld eller delvis) virksomheder
Den bonus som Forbrugsforeningen administrerer og udbetaler til medlemmerne for deres køb hos samarbejdspartnere er ikke en del af anvisningsvederlaget, men er at regne som en ubetinget rabat. 

Har I betalt for meget moms?
Momsloven giver mulighed for at foretage korrektion af bonusandelen i salgsmomsen. Så husk at korrigere for bonus, når I laver momsafregning.

Hvis jeres samarbejdsaftale fx lyder på 11%, hvor de 10% er bonus og 1% er vederlag, så er det de 10% bonus, der kan korrigeres i salgsmomsen. 




3D secure og SCA
3D Secure gælder alle betalingskort
3D Secure gælder alle betalingskort, både Forbrugsforeningskortet, Dankortet, Visa og Mastercard. 

Disse handler skal SCA verificeres
Alle transaktioner over et beløb fastsat af EU, skal SCA verificeres. Derudover skal en transaktion gennemføres med SCA, hvis beløbet for antal små transaktioner sammenlagt rammer et max-beløb.

Sådan SCA verificeres handlen
Der er to måder handlen kan verificeres med SCA på:
1) Kunden godkender med MitID
2) Kunden godkender med engangskode på sms + eget password. Dette password skal kunden selv have oprettet før handlen på www.nets.eu/3ds.  

Organiseret rabat / Klistermærker bestilling

Organiseret rabat

Forbrugsforeningens logo er lig med loyalitet, og vores medlemmer genkender det, når de ser det i butiksvinduer eller på indgangsdøre. For mange er Forbrugsforeningens logo ikke kun et udtryk for "Her ydes bonus", men også et kvalitetsstempel af den enkelte forretning. 

Synlig skiltning kan derfor være med til at øge omsætningen. Det kan bl.a. gøres ved at opsætte klistermærker eller A-skilts plakater med Forbrugsforeningens logo ved indgangen til din forretning. Når kunderne tydeligt ser, at betaling med Forbrugsforeningens betalingskort er muligt er det medvirkende til at trække yderligere kunder/medlemmer i butikken.

Bestil klistermærker
Mangler du et Forbrugsforenings-klistermærke til døren eller eller et andet sted, så kan du bestille nye klistermærker her.

Kontoudtog bestilling

Ultimo hver måned modtager I automatisk kontoudtog i eBoks Erhverv, men I har altid mulighed for at genbestille kontoudtog.

Det koster 300,- kr. pr. kontoudtog, , når du genbestiller. Pr. 1. januar 2023 er prisen 450,- kr. pr. kontoudtog.

Hvis du vil genbestille kontoudtog, kan du kontakte Forbrugsforeningen mandag-torsdag kl. 10-16, fredag kl. 10-15 via mail adm@fbf.dk eller telefon 33 18 86 20 

 

Kontakt

Forbrugsforeningen af 1886
Knabrostræde 12, 
1210 København K

CVR-nr.: 15491914
Bank: Danske Bank reg 4183 - konto 4180691014

Forbrugsforeningen holder lukket alle helligdage, Grundlovsdag samt dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Foreningens kontor i Knabrostræde er ikke åben for personlig betjening.

Salg & marketing kan kontaktes på 33 18 86 20 mandag-torsdag fra kl. 10-16 og fredag fra kl. 10-15 alternativt på salg@forbrugsforeningen.dk

 
Hvad kan betales med Forbrugsforeningskortet?

Som udgangspunkt er svaret 'alt'. Men der er enkelte undtagelser. Se reglerne for de forskellige områder nedenfor.

Udsalg og på nedsatte varer
Alt i forretningen kan betales med betalingskortet fra Forbrugsforeningen, til den pris varen er mærket med. Det gælder også udsalgsvarer, nedsatte varer, tilbudsvarer, serviceydelser samt leje af en vare med betalingskortet. Undtagelsen er ophørsudsalg, hvor man ikke kan forvente at kunne benytte Forbrugsforeningskortet. Forretningen må ikke skilte og annoncere med undtagelser.

Kundeklubber og deals
Har forretningen en aftale om rabat/bonus med fx et deal-tilbud eller en klub/forening, som medlemmet også er medlem af, kan medlemmet ikke forvente at kunne benytte en sådan rabataftale samtidig med, der betales med betalingskortet. Det samme gælder, hvis forretningen selv har en bonusordning, hvor medlemmet over en længere periode opsparer bonus.

Ved prisforhandling
Forhandles der om prisen på en vare, serviceydelse eller håndværksarbejde, kan medlemmet ikke forvente at kunne betale med betalingskortet. Medmindre medlemmet i forvejen har oplyst, at man ønsker at betale med Forbrugsforeningskortet og butikken har accepteret det.

Ligesom ved indhentning af tilbud på en vare, serviceydelse eller håndværksarbejde, her skal medlemmet også oplyse, at der ønskes at betale med betalingskortet.

Ved aftale om et selskabsarrangement, hvor der indhentes et tilbud på arrangementet, skal der oplyses, at medlemmet ønsker at betale med betalingskortet, inden aftalen indgås. Medlemmet kan ikke forvente at kunne benytte betalingskortet til at betale et arrangement, som medlemmet ikke selv står for, fx for en forening medlemmet er medlem af.

Ydelse leveret af tredjepart
Medlemmet kan ikke altid forvente at kunne betale en tillægsydelse, som leveres af tredjepart (andet firma) med betalingskortet. Det kan fx gælde arbejdsløn ved reparation af cykler eller pålægning af tæpper, varme ved leje af feriebolig, ydelser udført af et andet firma og lignende. Medlemmet bedes derfor altid spørge herom, inden aftalen indgås.

Gavekort og kioskvarer
Medlemmet kan ikke altid forvente at kunne anvende betalingskortet ved køb af gavekort. Medlemmet bedes derfor spørge i forretningen. Et gavekort, der er betalt med betalingskortet, kan ikke byttes til kontanter.

Der kan ikke købe oplevelsespakker, frimærker, tobak, tips, lotto og spil med betalingskortet. 

Forbrugsforeningens betalingskort bliver afvist i terminalen?
Se i din terminalvejledning vedr. fejlkoder. Hvis du fortsat har brug for hjælp, kan Forbrugsforeningen kontaktes på 33 18 86 20 mandag-torsdag kl. 10-16, fredag kl. 10-15. Alternativt kan Nets kontaktes på 44 89 24 00.
Partnernummer hos Forbrugsforeningen?
Alle vores samarbejdspartnere har et unikt partnernummer. Du kan se dit partnernummer øverst til højre på dit kontoudtog eller øverst til højre på din medieplan.
Ændring af Dankort forretningsnummer, CVR-nummer eller ny terminal?
Kontakt Forbrugsforeningens salgsafdeling på 33 18 86 20 eller salg@fbf.dk
Hvor meget får jeg udbetalt næste gang?
Kontakt Forbrugsforeningens administration på 33 18 86 30.
Bankkontonummer ændring?
Send besked til Forbrugsforeningen pr. mail til salg@fbf.dk med oplysning om nyt registreringsnummer og kontonummer. Påfør partnernummer, cvr.-nummer og/eller forretningens navn og adresse.