En bedre tøjverden
Jack & Jones og ejeren Bestseller arbejder under overskriften A/Better World for mere bæredygtig bomuldsproduktion og mere polyester fremstillet af genbrugte plastflasker.
Hos Jack & Jones tror de på en bedre måde at lave tøj på. En, der er bedre for mennesker, mindre belastende for planeten og bedre for din tegnebog.
Den vision har overskriften ’A/Better World’, og rummer en række initiativer og projekter, der har til formål at skabe innovation og skubbe i de rigtige retninger mod mere bæredygtige måder at lave tøj på.
Det hele starter med bomuld
Som et denimfokuseret mærke er bomuld det materiale, Jack & Jones arbejder mest med. ”Vi er meget tæt på at købe 100% af vores bomuld gennem’ Better Cotton Initiative’” (non-profit-organisation, der arbejder for mere bæredygtig bomuldsdyrkning på tværs af 22 lande), oplyser Jack & Jones på deres hjemmeside.
Målsætningen er, at 100% af tøjkædens bomuld skal være mere bæredygtigt indkøbt. Og at mere end halvdelen skal være økologisk dyrket eller fremstillet af genanvendte stoffibre senest i løbet af 2025.
Plastflasker bliver til polyester
Jack & Jones arbejder desuden målrettet på at købe 50% af det næstmest anvendte stof, polyester, som genanvendt eller på andre måder mere bæredygtigt end nu, i løbet af de næste par år.
Det sker blandt andet i samarbejder med deres producenter, som motiveres til i stigende grad at indarbejde genanvendt polyester i tøjet. Fra efterår/vinterkollektion 2023 blev alle jakker fx fremstillet med både for og polstring af genanvendt polyester.
Jakkerne ’Recycled Puffer’ hos Jack & Jones er allerede nu næsten udelukkende lavet af polyester fremstillet af genanvendte plastflasker. Fra hovedstoffet og polstringen til trim og endda tråden, alt bortset fra metalaftrækkeren på lynlåsen. Genanvendt metal? Det er også en del af planen, så det arbejdes der på.
Læs mere på jackjones.com/da-dk/indhold/abetter-world/better-stories