Forbrugerrådet Tænk

Priser på økologisk frugt og grønt er stukket af

Siden 2015 har Forbrugerrådet Tænk årligt pristjekket økologisk frugt og grønt. 

Samtlige supermarkeder i pristjekket har sat priserne op i år, og særligt tre discountkæder har skruet meget op for prisen.

I ni år har Forbrugerrådet Tænk fyldt indkøbskurven med økologiske grøntsager og frugter og i år er gennemsnitsprisen 160,60 kroner for samme indhold i kurven, som i 2021 kostede 123,74 kroner. Forbrugere som gerne vil spise økologisk skal altså grave noget dybere i lommerne.


Forbrugerrådet Tænk anbefaler dog stadigvæk, at du vælger økologisk, hvis du gerne vil undgå
problematiske stoffer i dine fødevarer.

Forbrugere skal trygt kunne spise maden

Forbrugerrådet Tænk tester løbende mange af de madvarer, du kan købe i butikkerne for problematiske stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Sprøjtemidler testes for i grøntsager og frugt.

"Vi skal som forbrugere kunne stole på, at de fødevarer, vi køber på det danske marked, er fri for rester af problematiske sprøjtemidler. Et godt råd til at undgå sprøjtemidler er at købe økologisk og danskproduceret. Men det er også vigtigt, at det bliver lettere at undgå sprøjtemidler for de forbrugere, som ikke nødvendigvis vælger eller har råd til økologi."

 - Camilla Udsen, projektchef for fødevarer

Økologisk frugt og grønt er produceret uden – eller med meget få – sprøjtemidler. Fødevarestyrelsen finder nemlig kun sjældent pesticidrester i økologiske fødevarer og det er derfor det sikreste valg for forbrugerne.

Har du ikke råd til at vælge økologisk hver gang, kan du også vælge at købe Dansk med få undtagelser. Dansk produceret frugt og grønt indeholder ifølge Fødevarestyrelsen færre pesticidrester end de udenlandske. Jordbær skal du dog være forsigtig med – også de dansk producerede.

Disse fødevarer er bedst at vælge økologisk eller alternativt dansk

Æbler
Hvedemel, fuldkornshvedemel og kerner
Salat
Tomater
Gulerødder
Pærer
Jordbær
Kartofler
Agurker
Vindruer

Hvordan kan du minimere uønsket kemi

Husk altid at vaske din frugt og grønt grundigt, inden du spiser det. Du skal også være opmærksom på, at nogle sprøjtemidler sidder i selve frugtkødet. Hvis du bruger citrusskaller i maden, er det ikke nok at skylle frugten. Citrusfrugter er nemlig overfladebehandlet, og reguleringen af sprøjtemidlerne på overfladen tager ikke højde for, at skallen skal spises. Køb derfor altid økologiske citrusfrugter, hvis du skal bruge skallen i maden.

Jagt de gode priser på økologi

De største prisstigninger i forhold til 2023 har Forbrugerrådet Tænk fundet hos de tre discountsupermarkeder Lidl, Netto og 365discount. Lidl og Netto ligger tager dog stadigvæk førerpositionen på samlede pris på kurven.

Forbrugerrådet tænk graf

Som medlem af Forbrugerrådet Tænk har du altid adgang til de nyeste test og uvildige viden. Du modtager 10 % bonus, når du melder dig ind med dit forbrugsforeningskort. Få adgang her: Tænk.dk/bliv-medlem.

Bliv medlem

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem