Danske Lægers Vaccinations Service

Tjek om du skal vaccineres inden rejsen

Hvis du skal rejse til udlandet, er det en rigtig god idé at have styr på, om det er nødvendigt eller anbefalet at blive vaccineret.

Flere af Danmarks største rejsebureauer samarbejder med Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) for at sikre, at alle rejsende er ordentligt beskyttet og vaccineret mod smitsomme og kritiske sygdomme, inden de begiver sig ud i verden.

DLVS er Danmarks største udbyder af vaccinationer med 40 klinikker over hele landet, og du kan selvfølgelig også bestille tid til vaccination, selvom du ikke rejser via et bureau. Der er tilknyttet cirka 350 læger og sygeplejersker, som arbejder via et landsdækkende netværk af klinikker. Her bliver mere end 50.000 personer årligt vaccineret i forbindelse med rejser.

Danske Lægers Vaccinations Service er specialister indenfor rejsemedicin og har eksisteret i 25 år. Udover rejsevaccinationer samarbejder DLVS med kommuner, lokalforeninger og virksomheder, hvor de planlægger og gennemfører tusindvis af vaccinationsarrangementer mod influenza hvert år.