Nyt lavpriskoncept hos Sportmaster
Nu er der faste lave priser på en række udvalgte varer, når du handler hos Sportmaster-kæden.
Sportmaster i Danmark har besluttet at sænke priserne permanent på en del af sortimentet af varer fra de største internationale sportsmærker. Det sker efter, at den danske kæde er blevet en del af verdens største sportskoncern, britiske Sports Direct, som købte de danske butikker i foråret 2022. De nye britiske ejere begrundede blandt andet opkøbet med, Sportmaster-kædens gode butiksplaceringer i indkøbscentre og på shopping-strøg, kundeklubben med 1,5 millioner medlemmer samt samarbejdet med mere end 350 lokale sportsklubber.
Storindkøb giver lavere priser
Sports Direct hører til Frasers Group, der med mere end 800 butikker i Storbritannien og næsten 500 på det europæiske fastland, er blandt Europas største forhandler af sportstøj og sportsudstyr. Det betyder selvfølgelig, at man kan købe rigtig stort ind, og den fordel får de danske sportsglade kunder nu glæde af. Eller som Sportmaster, der plejer at sige „Mest sport for pengene“, nu formulerer det, med deres nye priskoncept: „Endnu mere sport for pengene.“ Den del af sortimentet, der er omfattet af de nye faste lave priser, bliver markeret med røde farver og guidende QR-koder i de fysiske butikker.
Facts om Danmarks største sportskæde
- Sportmaster er landets største specialbutikskæde, der sælger sportstøj og sportsartikler til mænd, kvinder og børn.
- Sportmasters butikker har et sortiment, som er en blanding af egne mærker og internationale sportsmærker inden for sko, beklædning og tilbehør til sports- og fritidsaktiviteter.
- Sportmaster samarbejder med lokale sportsklubber i de lokalområder, hvor butikkerne er placeret.