Jul på Dyssegården

Dyssegaarden er en hyggelig juletradition

Et besøg på Dyssegaarden ved juletid er en familietradition for mange. 

Dyssegaardens gårdbutik har alt, hvad du skal bruge til julebordet. Her er spækket med de lækreste madvarer – af dyr fra friland. Hvis du vil være sikker på, at der er netop de ænder, gæs, kalkuner, stege eller andet, du ønsker til julen, er det en god idé at bestille på forhånd på dyssegaarden.com. Her kan du også læse mere om kød og dyrevelfærd.

Hyggelige familieaktiviteter og juletræsfældning

Når du begiver dig ud på turen for at fi nde det smukkeste juletræ at fælde i skønne naturomgivelser, er der en masse sjove aktiviteter undervejs, fx halmhule, bålhytte, halmlabyrint og en masse nisser der skal tælles på Nissestien. Efter turen er der lækker mad fra chefkok Nanna og hendes hold. I Burgerhytten og Julecafeen kan du glæde dig til lækre hjemmelavede fl æskestegssandwich, vegetarburgere, tarteletter, risengrød og meget andet godt. Bagefter kan du næppe undgå den skønne duft fra Vaffelhuset, hvor pigerne laver vafl er, æbleskiver, gløgg og varm kakao.

Juletoget Dotto, hestevognskørsel og æselridning

Æslerne (Kanel og hans venner, Oscar og Valdemar) er altid friske på at ride ture med børnene. Og juletoget ‘Dotto’, er klar til at give en hyggelig tur. I det smukke landskab kan du blandt andet se gårdens 4000 år gamle dysse, pileskoven, de fritgående høns og den store kæmpehøj. Og naturligvis vil du se nogle af de mange andre dyr, der lever frit i naturen.

Åbningstider ‘Jul på Dyssegaarden 2022’

• Alle weekender fra 12. november og frem til lillejuleaften kl. 9 - 16.
• Hverdage fra 21. november, kl. 10 - 16. Se på dyssegaarden.com hvilke aktiviteter der har åbent hvornår.