Grillduften er essensen af forår og sommer

Grillduften er essensen af forår og sommer

Nogle sværger til grillkul. Andre til gas eller el.
Under alle omstændigheder er grillsæsonen på vej, og Bauhaus tilbyder grill til ethvert behov og enhver smag.

Der er næsten som religion. Kokke og madeksperter bliver hørt og testet. Smager bøffen bedst, når den er grillet over kul eller over gas? Hvad skal du vælge?

Bøffer på grillen - gas eller kul?

Røgduften betyder alt

Det er bogstavelig talt smag og behag, der afgør, om du skal grille med kul eller gas.

Røgen er et ekstra krydderi, mener mange. Specielt trækul tilfører en naturlig aroma til kød og grøntsager, som hverken briketter, gas eller el kan levere. Røgen fra trækul giver derfor – efter de flestes mening – kødet noget ekstra.

Men om dette ekstra er godt eller skidt, skiller også vandene.

Mest afgørende for smagen er nemlig, at råvarerne bliver tilberedt korrekt. Dvs. ikke (for) brændt, men tilstrækkelig stegt. En branket overflade smager ikke godt og er i øvrig usund. Kyllingen må ikke være rå indeni. Og netop her har den lettere styring af temperaturen i gasgrillen sin fordel.

 Grillaften med gas- eller kulgrill

Gasgrill er mere præcis

Succesraten med en gasgrill er oftest større, fordi du let kan regulere varmen. Varmetilførslen er konstant, og du kan skrue op og ned. På kulgrillen skal du i stedet regulere ved at tilføre mere eller mindre luft, eller ændre mængden af kul, og det er noget sværere at styre, hvis du ikke er meget øvet.

Desuden får du hurtigere tændt op i gasgrillen. Derfor vil du sikkert benytte den oftere. Fra du tænder, er grillen varm på blot 10 minutter, mens det gerne tager ½ time eller mere, før kulgrillen er varm.

 Venner til grillpicnic

Grill kun udendørs

Rengøring af gasgrillen kan være lidt mere besværlig. Det fedt, der drypper ned i bunden, skal fjernes, så det ikke kan starte en brand. Kulgrillen skal blot tømmes for aske (når den er blevet kold).
Sikkerheden er nogenlunde lige stor. De gasgrill, der produceres i dag, er meget sikre. Men du skal naturligvis løbende tjekke slangen, der går fra gasflasken til gasgrillen. Er overfladen krakeleret, skal slangen skiftes, inden den bliver utæt. 

Kulgrillen bør du tænde med en grillstarter oppe i selve grillen på nederste rist, så der ikke sker noget, hvis den vælter.

Under alle omstændigheder, bør du kun grille udendørs. Og hos Bauhaus kan du købe netop den grill, der passer til stedet: fra små bordgrill til brug på altanen til de store grill med sideborde og udstyr til et helt udendørskøkken.

BonusInfo:
Du optjener 6% bonus, når du handler hos Bauhaus og betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen.