De kanariske Øer

Tag med Spies Rejser til de Kanariske Øer

9 gode grunde - derfor er øerne danskernes absolutte yndlingsrejsemål

Spies Rejser har en lang og stolt tradition for at sende danskerne på ferie på De Kanariske Øer, som hvert år besøges af hundredetusinder danske turister. Især i vinterhalvåret er det let at forstå - badevandet og sommertemperaturerne trækker.

Og på danskernes yndlingsrejsemål, Gran Canaria, ligger hotellerne langs bjergskråninger, der fører ned til stranden og Puerto Ricos centrum.

Spies Rejser om øerne

Hvorfor elsker vi danskere De Kanariske Øer så højt? Ifølge Spies Rejser er de 9 bedste grunde: D-vitaminer – billige rejser og ferie – børnevenligt – bjerg og strand – poolkant ved lejligheden – fantastisk natur – sikker trafik – mad i topklasse – sport og træning.

1: Masser af D-vitamin

De Kanariske Øer ligger på samme breddegrad som Sahara: Her kan vi genoplade vinterens slunkne solbatterier. Gennemsnitstemperatur på 22 grader i december og mere end 300 solskinsdage om året.

2: Bonus giver billige rejser

Du optjener altid 4% bonus på hele rejsens pris hos Spies Rejser med dit kort fra Forbrugsforeningen. Indimellem får du særlig gode tilbud forbeholdt medlemmer.

3: Børnevenlig ferie

Spies Rejser har familiehoteller, hvor alt er tilpasset børnefamilier. På Sunwing kan du købe alt fra økologiske bleer til lokal vin i minimarkedet. Hungrer børnene efter aktiviteter? Her er børneklub.  Og masser af spræl i Sunwings opvarmede børnepools, der er overdækkede – så ingen bekymring for den stærke sol.

4: Danskernes yndlingsbjerg

Spies Rejsers hotel Altamar er det hotel i verden, hvor der på årsplan bor flest danskere. Populariteten er indlysende: Den sydvendte bjergskråning har sol hele dagen og Puerto Ricos måske bedste udsigt over havet. Lige nedenfor er flere hundrede meter sandstrand godt beskyttet af to moler – perfekt til leg og de voksnes svømning ved solopgang.

5: Det søde liv i poolkanten

I en bugt direkte ved stranden i Playa del Cura på Gran Canarias vestkyst finder du designhotellet Ocean Beach Club - Gran Canaria. Nordisk design, kvalitet, rolige omgivelser og mulighed for direkte pooladgang fra lejligheden.

6: Tæt på og langt væk

Det er ufatteligt, at man kun er fem timer hjemmefra. De Kanariske Øer er med sine fire klimazoner som et kontinent i miniformat. Dramatiske vulkanlandskaber, klippesider med nåleskov, grønne dale og små landsbyer. Tenerife byder på kuperet månelandskab og den majestætiske vulkan Teide. Kun på Hawaii findes højere øvulkaner. Fuerteventura har Europas største ørken og vidtstrakte områder med ren, uberørt natur.

7: Tryghed i trafikken

På De Kanariske Øer er der forbavsende god plads i trafikken, og vejene har god asfalt. Med lejet bil kommer du nemt og hurtigt rundt på de alsidige øer. Og prisen gør det fortsat til en billig ferie.

8: Bordets glæder

Spies Rejsers hoteller på De Kanariske Øer lægger vægt på lokale råvarer og økologi. Men giv dig også tid til at nyde god mad andre steder:

Cofradía de Pescadores i Arguineguín har alt godt fra havet – udsøgt, uprætentiøst og billigt!

Landevejskroen La Casa Vieja ved Maspalomas serverer kanarisk mad i topklasse til lave priser.

På Tenerife serverer El Cine i Los Cristianos lækker fisk og skaldyr til en billig penge.

På Fuerteventura er La Falua i byen La Lajita med sin tapas et must.

To restauranter på The Ritz Carlton Abama på Tenerife er begge i Michelinguiden – MB og Kabuki.

9: Optimalt til aktiv ferie

Når lysten til udfordringer i bjergene melder sig, er Gran Canaria og Tenerife perfekte til cykling. Spies Rejsers Sunwing-hoteller hjælper gerne med cykelleje. Der er naturligvis gratis træning på Sunwing og masser af gode løberuter.