Glade børn der gynger i en af Landals ferieparker

Hold aktiv familieferie i Danmark

I Landals ferieparker finder du masser af muligheder for hele familien. 

Er du til fuld fart, sport, natur, afslapning, fordybelse, vandrutsjebaner eller noget helt syvende? I Landals syv danske ferieparker er der utallige og meget forskellige muligheder for at sammensætte lige præcis den type ferie, der passer bedst til dig og jer.

Parkerne har ferieboliger i alle størrelser. Store huse til den store familie eller ferien, hvor flere generationer er afsted sammen. Huse specielt til familier med hund og mindre ferieboliger, hvis der ikke er brug for meget plads eller mange værelser

De varige ferieminder
Hos Landal arbejder alle efter et fælles mål: At skabe de bedst mulige rammer for at gæsterne får en uforglemmelig og … Ægte Ferie. Og hvad mener de så egentlig med det?

“Hos Landal arbejder vi målrettet med konceptet Ægte Ferie. For os er det at tilbyde gæsterne varige ferieminder, der ikke bare popper op på Instagram eller Facebook og derefter er hurtigt glemt,” fortæller Kent Lodberg, som er salgs- og marketingmanager hos Landal Danmark.

“Vi synes, at minderne om en Ægte Ferie skal kunne mærkes i hjertet og ses bag lukkede øjne, når du har en stille stund til at tænke tilbage. Alt imens et smil breder sig på dine læber. Ægte ferieminder skabes ikke nødvendigvis i Instagram-venlige omgivelser foran store seværdigheder. De skabes, hvor der er nærvær, samvær, tid og rum til at se hinanden,” siger Kent Lodberg

Naturen får de store smil frem
Når vi bevæger os ud i naturen, sænker vi automatisk vores skuldre og trækker vejret lidt dybere.

“Naturen er fremragende til at skabe det, vi kalder Ægte Ferie,” forklarer Kent Lodberg og uddyber:

”I naturen er der ingen, der dømmer og vurderer os. Her kan vi bare være lige dem vi er, og det er jo den mest fantastiske udgave af os selv. Det er her vi blomstrer, det er her vi mærker familielivet, og de helt store smil kommer frem.”

Landals 7 danske ferieparker
Se mere om mulighederne i de enkelte parker og ferieboliger på landal.dk

  • Landal Middelfart er placeret på fed jord midt i en høj smuk bøgeskov med et tæppe af ramsløg.  

  • Landal Seawest, Landal Grønhøj Strand og Landal Fyrklit er beliggende på vestkysten med sandet jord og store smukke hedearealer med store bestande af hjortevildt.  

  • Landal Søhøjlandet ligger midt på den jyske højderyg i en smuk frodig skov fyldt med vandre- og cykelruter i kuperet terræn.  

  • Landal Rønbjerg ligger et stenkast fra Limfjorden og er omgivet af masser af natur.  

  • Landal Ebeltoft ligger nærmest vandet, hvor der er frit udsyn til det aktive fugleliv og nem adgang til skønne strande og Mols Bjerge.