Nu er det Tenerifes tur!

Ferie og rejser

22.12.2025

Bjerg på Tenerife

Der er ingen grund til at gøre Tenerife til total underdog.

Du kender den jo sikkert allerede for at være en herlig ferieø med gode strande og temperaturer, der indbyder til korte ærmer året rundt. Og det er skam også rigtigt nok, men Tenerife er meget, meget mere end det.

Der er ingen grund til at gøre Tenerife til total underdog. Du kender den jo sikkert allerede for at være en herlig ferieø med gode strande og temperaturer, der indbyder til korte ærmer året rundt. Og det er skam også rigtigt nok, men Tenerife er meget, meget mere end det.

Et vidunder for vandrefolket
Du kan vandre på de fleste sydlige rejsemål, men det er svært at finde andre steder med så stor variation i omgivelserne som på Tenerife. Vi snakker alt lige fra gold ørken med kaktusser og store åbne sletter til høje bjerge med frodige, eventyragtige vandrestier.

Vulkanen Teide er selvfølgelig et oplagt sted at vandre, især hvis du har gode ben. Bare husk, at hvis du vil gå hele vejen op til toppen, så skal du søge om tilladelse hjemmefra i god tid. Den lille landsby Masca er et andet godt bud på en gåtur med omgivelser lidt ud over det sædvanlige. Her får du en imponerende udsigt over havet og de frodige kløfter.

Anaga er et sted, færre turister finder hen. Måske er det, fordi det ligger oppe på den nordlige del af øen. Her får du den absolutte kontrast til Teides golde ørken: et fortryllende landskab, der tager dig op og ned ad snævre passager med krogede Ringenes Herre-agtige træer, som bøjer sig ind over dig.

800x600-tenerife-1.png

Afkøling i naturens pools
En frisk morgendukkert i hotellets pool fejler jo ikke noget, men vil du ud at have lidt salt på feriekroppen, så skuffer Tenerife ikke. Der er flere løsninger, som både er anbefalelsesværdige og ærkekanariske.

De naturlige havbassiner (piscinas naturales) er en ret charmerende og unik måde at bade i havet på. Mange af dem har naturlige lavasten som barrierer, der er med til at dæmpe bølgerne, men de varierer en del i graden af tilgængelighed. Nogle har trapper og gangbroer for lettere adgang, mens andre steder kræver lidt ekstra klatring.

Og når du nu er på en vulkanø, hvorfor så ikke også bade på en lidt anderledes strand? Lavastrandene på Tenerife har eksisteret siden øens oprindelse og kan kendes på det mørke, ofte helt sorte, sand, der står i smuk kontrast til det blå hav. Sandet kan godt blive lidt varmt i solen, men til gengæld er strandene ofte ikke lige så velbesøgte som de klassiske gyldne af slagsen.

Skøre kartofler og flydende fiesta
Uden mad og drikke duer helten ikke. Og ja, du kan sagtens få pizza og bøffer på Tenerife, men hvis du vil smage på noget rigtig kanarisk, så skal du kigge efter de skøre kartofler og det gamle tøj.

Nu tror du muligvis, at du har læst forkert, men den er god nok. Papas locas (skøre kartofler) er en farverig omgang fritter med topping i alle mulige former og farver ovenpå, mens Ropa vieja (gammelt tøj) er en smagfuld gryderet lavet af kød, kikærter, grøntsager og et skvæt vin. Derudover skal du helt sikkert smage på ærkekanariske specialiteter som mojo, almogrote og gofio. Og det bedste ved det kanariske køkken? Det er meget almindeligt at dele mange små retter, så du kan hurtigt få prøvet en hel masse på samme tid.

Til at skylle ned med? En kold øl selvfølgelig. De lokale vælger Dorada – Tropical er for naboerne på Gran Canaria. Du kan også vælge en forfriskende Tinto de Verano (‘sommerrødvin’), der er en lækker sommerdrink bestående af lige dele rødvin og citronsodavand. Og til dessert? En dejlig, lokal kaffespecialitet, Barraquito, der laves af kondenseret mælk, likør, espresso, varm mælk, mælkeskum og et drys kanel og citronskal på toppen.

Familieferie eller fred og ro uden børn
Ud over en utrolig varieret natur og et charmerende køkken kan du som feriegæst også glæde sig over et stort udvalg af gode hoteller, især når I rejser med Spies.

Familien bor bedst på Sunwing Fañabé Beach, hvor maskotterne Lollo & Bernie sammen med de rummelige værelser sørger for optimale ferierammer for både store og små.

Rejser du uden børn, er Sunprime Ocean View eller Sunprime Coral Suites & Spa oplagte valg. Her er der nemlig en nedre aldersgrænse på 16 år, hvilket betyder fred og ro til at nyde din ferie.

Tenerife er med andre ord en ø, der er nem at holde ferie på, men ufattelig svær ikke at forelske sig i. Så hvis du beslutter dig for, at nu er det Tenerifes tur, bliver det formentlig ikke din sidste af slagsen.

800x600-tenerife-2.png

Vidste du, at …

… Tenerifes hovedstad, Santa Cruz, hvert år i februar og marts er vært for verdens næststørste karneval?

BONUS 4% 

Spies
Du optjener 4% bonus, når du betaler med et af de betalingskort, du har tilknyttet dit medlemskab, og som partneren modtager. Se hvilke i appen.