FBF - Transport

Berlin

Transport

Sådan finder du lejlighederne

Med fly
Tegel Flughafen Bus TXL til S- og U-Bahn Alexanderplatz og tag M4 til Hufelandstrasse i retning af Zingster Strasse.

Flughafen Schönefeld:
Til venstre for lufthavnen går der en overdækket gangsti til S-Bahn. Det tager ca. 10-15 min at gå til S-Bahn. Tag S-Bahn (S9) til Greifswalder Strasse. Under S-Bahn skifters til M4 til Hufelandstrasse i retning af Alexanderplatz. Der er 3 stoppesteder og det tager i alt ca. 40-45 min. at nå til lejlighederne.

OBS: Vejledningerne ændre sig ved åbningen af den nye lufthavn Berlin Brandenburger. Hvornår vides ikke.

Med bus
Busser fra Danmark ankommer til Zentraler Omnibusbahnhof/ZOB, Am Messegelände, Masurenallee 4-6, 14057 Berlin (Charlottenburg).

Fra ZOB S-Messe Nord/ ICC (nedgang Neue Kantstrasse) tager du S 41 til Greifswalder Strasse, hvor man tager M4 til Hufelandstrasse.

Der er ca. 5. minutters gang fra Hufelandstrasse til lejlighederne.

Du kan opdatere dig på bvg.de, hvor du kan se nærmere om hvordan du kommer til lejlighederne, men også eventuelle sporændringer mv.

Med bil:
Kører du i egen bil, skal du være opmærksom på, at der i Tyskland er indført miljømærkning ved kørsel i større byer inkl. Berlin. Miljømærker kan bl.a. købes via FDM og i synshaller. Det kan stærkt anbefales, at købe et miljømærke og få sat i bilvinduet, da det koster en bøde, hvis det ikke er der.

Husk også at printe tysk p-skive, da de danske p-skiver ikke er gyldige i Tyskland.

Fra Sjælland og øerne er den hurtigste vej E55/E26 fra Rostock og fra Jylland er det E45 til Hamburg, derefter E26 til Berlin. Motorvejene fører ind på Berliner Ring, hvorfra man kan dreje af til de forskellige bydele. Lange køer (stau) omkring Berlin i weekenden er ikke noget særsyn, så en alternativ rute ad landevejene kan være en god ide. Du kan planlægge din tur på viamichelin.com.