Hos MicMic finder du alt fra skuldertasker til computer covers og punge.
Produkterne er designet af Michala Sloths og inspirationen til produkterne og navnene til dem, kommer fra Michalas opvækst og utallige rejser. De er skabt langt fra catwalken og langt fra high-end butikkerne, men tæt på hverdagslivet og tæt på et hjerte der banker for at bidrage.
”Jeg skaber tidløse og praktiske designs i håb om, at simpliciteten ikke underkendes, men anerkendes for dets kvalitet, funktionalitet, levetid og ikke mindst historien bag,” siger Michala Sloth, der er født i Danmark, men vokset op i Phnom Penh i Cambodja.
|
Den utraditionelle opvækst lærte Michala Sloth at anerkende og sætte pris på, hvor privilegerede vi er herhjemme, og samtidig være åben overfor andre kulturer. Derfor er MicMic selvfølgelig også en virksomhed, der giver tilbage til de samfund, der ikke har samme muligheder, som vi har herhjemme.
Kvinder bidrager til lokalsamfundet
MicMics items bliver syet i Etiopien og Indien.
”Faciliteterne i Etiopien er valgt, fordi de er ejet af kvinder, der bidrager til lokalsamfundet gennem deres arbejde fx ved at ansætte og uddanne udsatte unge og donere skoleuniformer til udsatte piger,” fortæller Michala Sloth.
|
I Indien har MicMic indledt et samarbejde med et garveri, der er specialiseret i økologisk læder – og de første items herfra er netop landet på MicMics hjemmeside.
”Med disse samarbejdspartnere i hånden ønsker vi at sælge højkvalitets læderprodukter, der bidrager til at etablere flere og bedre arbejdspladser i sårbare og ulige områder. Derved kan vi skabe en varig og stabil indkomst for endnu flere mennesker,” mener Michala Sloth.
|