”Vores ambition er at kvalificere vores indsats og den generelle debat med mere viden,” siger HR- og kommunikationsdirektør Keld Thornæs fra Lån & Spar Bank.
Bæredygtighed handler om meget mere end klima og C02-kvoter - og ligesom alt andet er økonomi og ledelse afgørende for succes. Det var essensen af en workshop om bæredygtighed, som Lån & Spar Bank havde inviteret en række af de fagforeninger og forbund, der ejer Lån & Spar Bank, til at deltage i.
Fælles retning
”Vores kunder er jo blandt andet organisationernes medlemmer - og vi vil gerne blive klogere på, hvad de lægger vægt på. Lige nu er vi i gang med at introducere attraktive lån til finansiering af elbiler. Vi tilbyder også fonde, hvor du kan investere udelukkende i store virksomheder, der er blandt de 10% mest bæredygtige inden for deres felt. Vi er blevet inspireret, og nu skal vi videre. Og det skal helst være sammen med lærere, politi, ingeniører og alle de andre, der ejer os,” mener Keld Thornæs.
Til workshoppen satte Finans Danmarks direktør en tyk streg under, hvor vigtigt det er at skabe effektive målesystemer for bæredygtighed: ”Målbarheden er helt afgørende for, at vi over en bred kam kan sætte mål. I dag handler alt om CO2-reduktion, fordi vi kan måle det. Når vi kan det, kan vi sammenligne og følge op. Derfor arbejder vi i EU og på nationalt plan med at finde målesystemer for mange andre vigtige bæredygtighedsmål, der kan hjælpe alle 17 verdensmål på vej.”
Konkurrencen om at være bedst
Fly- og hotelplatformen Goodwings præsenterede en alternativ forretningsmodel, der ved at afskaffe omkostningerne til markedsføring både giver kunderne rabat og kanaliserer penge til ngo’er overalt i verden.
Endelig satte workshoppen fokus på B Corp, der via en særlig certificering hjælper virksomheder med at bruge deres kerneforretning som løftestang for samfundsforandring til fordel for både verden og bundlinje. ”Vi skal ikke blot konkurrere om at være bedst i verden, men om at være bedst for verden,” lød meldingen fra B Corp.
”Alle står klar til at bidrage, men de fleste mangler at få sat en retning på deres initiativer. Det gælder også os selv,” understreger Keld Thornæs. ”Forudsætningen er mere viden, mere debat og flere forslag til handling.”
På den måde blev workshoppen også en inspiration til, hvad der skal til for, at organisationerne kan tage et større socialt ansvar.
BonusInfo:
Forbrugsforeningen anbefaler Lån & Spar. De giver dig Danmarks højeste rente på lønkontoen og et billigt, grønt billån. Ring på 33 78 19 16 eller book møde via lsb.dk/fbf.
|