
Bedre indeklima med den rigtige gardinløsning
Vælg den rigtige gardinløsning og få et bedre indeklima i boligen.
Ud over at skabe en stemningsfuld indretning kan gardiner og markiser også hjælpe med et behageligt indeklima. Og samtidig beskytte dine møbler mod at falme samt forhindre refleksioner i fjernsyn og computerskærme.
Gardinfag – blød og luksusagtig hygge
Lange, bløde gardiner kan bidrage til et godt indeklima og virkelig være med til at skabe en stemning af luksus og huleagtig hygge. Samtidig virker gardinerne lydabsorberende. Det er specielt godt, hvis du har gipsloft eller store flader med klinker eller andre hårde materialer.
Plisségardiner - nyttige både vinter og sommer
Plisségardiner er meget populære og praktiske og fås i flere varianter. Én variant giver dig fx mulighed for at parkere gardinet, hvor du vil i vinduet, så du undgår uønsket indkig eller generende solstråler. Sunway Duette® plisségardinet er lydabsorberende og fantastisk til at udnytte energien bedst muligt. Det er opbygget af to lag væv, der isolerer mod kulde om vinteren. Det betyder, at varmetabet gennem vinduet bliver reduceret, og du kan spare på energiforbruget. Om sommeren reflekterer plisségardinet solens stråler, så varmen holdes ude.
Markiser og screens – dæmper solens varme
På grund af skrappe energikrav er mange boliger i dag isoleret rigtig godt. Og mange nye boliger har desuden store glaspartier fra gulv til loft. På solrige dage giver det høje temperaturer inden døre, og det kan være svært at komme af med varmen igen.
Det er en god løsning at skærme af for solen, så rummene ikke bliver overophedede. Det gøres effektivt med udvendig solafskærmning i form af en markise. Eller med en screen-løsning, som er en diskret og stilren form for solafskærmning, der minder om udvendige rullegardiner.
Få en gardin- eller markisekonsulent på besøg
Gardiner, markiser og screens fra By Sega fås i mange farver og varianter. Få besøg af en professionel gardin- eller markisekonsulent hjemme hos dig selv. Så kan I sammen finde frem til den helt rigtige løsning. Konsulenten sørger for at tage mål, bestille gardinerne og montere dem for dig. Læs mere og book et besøg på sega.dk.