FBF - Muligheder & teknik

Flere muligheder

Kontingent

0,- kr. i kontingent for første års medlemsskab. Herefter koster det 132,- kr. om året.

Når du bruger kortet, hver gang du handler, har du hurtigt tjent de 132,- kr. ind og så er resten af den optjente bonus rent overskud på kontoen.

Ved normalt brug er der ingen renter og gebyrer på kortet – blot du er tilmeldt BetalingsService.

Første års kontingent til 0,- kr. gælder for nye medlemmer indmeldt pr. 5. marts 2017. 

Kreditmaksimum

Kredit - hvis du ønsker det.

Til hver konto er normalt knyttet et kreditmaksimum på 10.000,- kr.
Kreditmaksimum kan forhøjes op til 40.000,- kr. enten i forbindelse med et konkret behov eller som en permanent forhøjelse. Dette er helt gratis for dig som medlem, det kræver blot, at du har været medlem 1 år og sender os en ansøgning. Så foretager vi en simpel kreditvurdering på baggrund af nødvendig dokumentation.
Læs mere om Kreditmaksimum her.

Er dit medlemskab under 1 år, eller er du ikke interesseret i kreditten, kan du altid selv overføre penge til din medlemskonto i Forbrugsforeningen.   

Hvor kan du bruge kortet?

Du kan bruge kortet rundt i Danmark - eller hjemme

Med ét kort i hånden har du adgang til alle de mange butikker, som er en del af Forbrugsforeningen.

Download vores Forbrugsforenings app, og se, hvor i dit område du kan optjene bonus.

Find butikkerne her. Du kan søge konkret efter en bestemt butik, typer af butikker eller efter butikker i det område hvor du bor.

Flere kort - mere bonus

Din ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn over 18 år kan få deres eget betalingskort; et husstandskort. Kortet gælder til din konto i Forbrugsforeningen, og det er forudsat, I har samme folkeregisteradresse.

Det koster 50,- kr. pr. husstandskort, I bestiller. Kontingentet ændres ikke, uanset antal kort I bestiller. Husstandskortet er gyldigt, så længe I har samme folkeregisteradresse.

Hold ferie med bonus

Du kan leje en af Forbrugsforeningens ferielejligheder på Østervang Feriecenter i Marielyst på Falster og Grønnestrand Feriecenter i Fjerritslev i Nordjylland eller en af de 2 lejligheder i København eller Berlin.

I Forbrugsforeningens ferielejligheder optjener du 17% i bonus på lejen. 

Ferielejlighederne udelukkende for Forbrugsforeningens medlemmer. Læs mere om Østervang, Grønnestrand og Berlin her.

Meld dig ind

Siden er sidst redigeret: 06-03-2017