Fejl i forbindelse med ny købsperiode og betalingstidspunkt
I forbindelse med ny købsperiode og betalingstidspunkt er der i det kommende kontoudtog gældende for perioden 20.01.2010 - 17.02.2010, sket følgende fejl
- På kontoudtoget står at den optjente bonus tilskrives medlemskontoen d. 19.11.2010. Dette er ikke korrekt, bonus tilskrives medlemskontoen den 8. sidste bankdag i december 2010.
- Den overførte bonus fra købsperioden 31.12.2009 - 20.01.2010 fremgår forkert på kontoudtoget 20.01.2010 - 17.02.2010. Her er bonusen fra december 2009 medregnet. Se eksemplet af kontoudtog hér. Bonussen er korrekt beregnet på din medlemskonto i systemet, det er kun på kontoudtoget at beløbet er angivet forkert. Såfremt at du benytter "Egne Data" fremgår din bonus korrekt.
Vi beklager disse fejl, som gerne skulle være rettet på kontoudtoget der udsendes for perioden 18.02.2010 - 22.03.2010.
Ny købsperiode og betalingstidspunkt
Betalingsfristen vil fremover være ens, uanset om du betaler kontant eller via Betalingsservice.
-
Renten for betaling via Betalingsservice forsvinder helt i forbindelse med den nye købsperiode og betalingstidspunkt. Det vil sige, at det nu bliver rentefrit at betale via Betalingsservice.
-
Fra den 1. januar 2010 afsluttes købsperioden den 8. sidste bankdag. Det betyder, at køb til og med den 8. sidste bankdag i måneden opkræves, og skal betales den første bankdag i efterfølgende måned.
-
Tilmeld dig Betalingsservice, så undgår du at betale gebyr i fremtiden ved betaling til Forbrugsforeningen.
Fra 1. januar 2010 ændrer købsperiode og betalingstidspunkt, hvilket betyder, at du fremover skal betale dine køb til Forbrugsforeningen den første bankdag i måneden. Det vil sige, at du ikke længere betaler dine køb for en kalendermåned ad gangen. I den forbindelse er der ændringer til Forbrugsforeningens kortbestemmelser og vedtægternes §16, stk. 1 og 2.
Den nye købsperiode og betalingstidspunkt vil få indflydelse for alle medlemmer i Forbrugsforeningen
Betalingsfristen vil fremover være ens, uanset om du betaler kontant eller via Betalingsservice. Første gang alle bliver berørt af det nye betalingstidspunkt er den 1. februar 2010, hvor køb foretaget fra den 1. januar til og med den 20. januar (8. sidste bankdag i januar) skal betales. Fra den 1. januar 2010 afsluttes købsperioden den 8. sidste bankdag. Det betyder, at køb til og med den 8. sidste bankdag i måneden opkræves, og skal betales den første bankdag i efterfølgende måned. Vores kortbestemmelser er tilrettet den nye købsperiode og betalingstidspunkt i punkterne 3.3.2 og 3.3.7.
OBS: 1. februar 2010 skal medlemmer som betaler via Betalingsservice betale for to købsperioder (1. december – 31. december 2009 og 1. januar – 20. januar 2010 – Husk at din bonus for 2009, kan være med til at dække december måneds køb)
Renten for betaling via Betalingsservice forsvinder helt i forbindelse med den nye købsperiode og betalingstidspunkt. Det vil sige, at det nu bliver rentefrit at betale via Betalingsservice.
Efter kortbestemmelsernes punkt 4.2.2 og 9.1.3, vil det fremover koste kr. 25,- pr. opkrævning at have en anden betalingsform end Betalingsservice. Det vil sige, at hvis man betaler med en anden betalingsform end Betalingsservice, vil der blive tilskrevet et gebyr på kr. 25,- pr. opkrævning.
Undgå at betale gebyr i fremtiden ved betaling – tilmeld dig Betalingsservice.
For at undgå at betale gebyret på kr. 25,- pr. opkrævning fra tidspunktet for ændringen, skal du tilmelde dig Betalingsservice i perioden den 6. januar til 18. januar 2010. Du kan tilmelde dig her. Det er gratis at tilmelde sig Betalingsservice.
Efter kortbestemmelsernes punkt 1.2.3 vil årets bonus blive tilskrevet medlemskontoen den 8. sidste bankdag i december (første gang den 20. december 2010) og vil fremgå af kontoudtoget som udsendes ultimo måneden.
Bonustilskrivningen for 2009 vil ske som hidtil i starten af januar 2010 med bogføringsdato den 31. december 2009 og være gældende for alle køb i hele 2009.
Forbrugsforeningen forbeholder sig ret til, at udskyde en eller flere af de varslede ændringer i op til 1 år, såfremt der viser sig tekniske problemer ved implementeringen af den ovenfor beskrevne ændring i købsperiode og betalingstidspunkt. Udskydes ændringerne, vil der blive givet særskilt meddelelse herom.
Gebyrændring ved Ratekøbsaftale gældende fra 1. januar 2010
Jf. kortbestemmelsernes punkt 9.1.3 er gebyret ved oprettelse, forhøjelse og ændring af Ratekøbsaftale kr. 150,-
Hvis du ikke inden den 1. januar 2010 meddeler Forbrugsforeningen, at du ikke kan godkende ændringen, anses den som accepteret. Hvis du ikke ønsker at acceptere den beskrevne ændring i vilkårene, har du ret til at opsige aftalen straks og vederlagsfrit inden den 1. januar 2010.



