Er du i tvivl?
Vi har samlet de mest forekomne spørgsmål og svar.
Bonus på sund fornuft
(gældende pr. 1. november - 31. december 2009)
(Kortbestemmelser som PDF)
Forbrugsforeningen har indgået aftale med en række forretninger om, at Forbrugs-foreningens medlemmer kan indkøbe varer og tjenesteydelser i disse forretninger for Forbrugsforeningens regning.
Sådanne køb foretages af medlemmerne ved brug af et betalingskort.
I forbindelse med indmeldelse i foreningen gøres medlemmet bekendt med For-brugsforeningens vedtægter og nærværende kortbestemmelser.
Betalingskortet anses som et betalingsinstrument efter Lov om betalingstjenester, hvorfor Forbrugsforeningen skal fremkomme med følgende oplysninger:
1. Kortets anvendelsesmuligheder og bonus
2. Betalingskortet og den personlige kode
3. Vilkår for indehavelse og anvendelse af kortet
4. Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet
5. Kreditværdighedsvurdering
6. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.
7. Udstedelse af advarsel, hvis kort bortkommer/misbruges eller er i en ube-rettigets besiddelse
8. Klager
9. Prisblad (Renter, gebyrer og andre omkostninger)
1.1.1 Betalingskortet kan anvendes som betalingsmiddel ved køb af varer og tjenesteydelser i butikker, som Forbrugsforeningen har indgået aftale om samarbej-de med (i det følgende betegnet ”Leverandørerne“).
1.1.2 Ved indmeldelse i Forbrugsforeningen sendes på begæring en BonusGuide, som indeholder navne og adresser på leverandørerne med oplysning om den bonus, som gives kortholder ved handel hos leverandøren. BonusGuiden ajourføres ved meddelelser i Forbrugsforeningens medlemsblad og på hjemmesiden på internettet, ligesom der årligt sendes en revideret BonusGuide til medlemmerne, medmindre denne fravælges. Forbrugsforeningens hjemmeside på internettet er altid opdateret med den aktuelle bonussats.
1.1.3 Betalingskortet kan endvidere anvendes til køb pr. postordre ved udfyldelse af indbetalingskort med angivelse af kortnummer, navn og adresse, betalingskortets udløbsdato, betalingsdato, beløb og forpligtende underskrift. Betalingskortet kan også anvendes ved køb via internet.
1.2.1 Når betalingskortet benyttes som betalingsmiddel, fungerer det tillige som middel til opnåelse af bonus på de varer eller tjenesteydelser, som betalingen vedrø-rer. Størrelsen af bonus varierer fra leverandør til leverandør og fremgår af Bonus-Guiden, jf. pkt. 1.1.2.
1.2.2 På den månedlige kontoudskrift, jf. pkt. 3.3.2. angives periodens bonus.
1.2.3 Årets bonus krediteres kontoindehaverens konto den 31. december og vil fremgå af december måneds kontoudskrift, som udsendes primo januar.
1.2.4 Udviser medlemskontoen efter kreditering af bonus pr. 31. december en saldo i medlemmets favør, anvendes beløbet til betaling af fremtidige køb og betaling af medlemskontingent.
1.2.5 Udviser medlemskontoen fortsat en saldo på mere end 500 kr. pr. 31. januar kan tilgodehavendet dog udbetales, såfremt der fremsættes skriftlig begæring herom. Det er medlemstilgodehavendet på udbetalingsdatoen, der kan udbetales.
1.2.6 Det er en betingelse for udbetaling af et indestående på en medlemskonto, jf. pkt. 1.2.5, at anmodningen er fremsat inden den 1. april, og at der inden samme dato oplyses et bankkontonummer til hvilket udbetaling kan ske.
1.2.7 Ved udmeldelse af foreningen opgøres medlemskontoen. Optjent bonus tilskrives kontoen.
1.2.8 Udviser medlemskontoen i forbindelse med udmelding af foreningen en saldo på mere end 50 kr. kan tilgodehavendet udbetales, såfremt der fremsættes skriftlig begæring herom. Det er medlemstilgodehavendet på udbetalingsdatoen, der kan ud-betales.
1.2.9 Det er en betingelse for udbetaling af et indestående på en medlemskonto i forbindelse med ophør af medlemskab, jf. pkt.
1.2.7, at udbetalingsanmodningen er kommet frem til Forbrugsforeningen senest 3 år efter udmeldelsen, og at der inden samme dato oplyses et bankkontonummer til hvilket, udbetaling kan ske.
2.1.1 Betalingskort kan kun udstedes ved indsendelse af skriftlig ansøgning på særligt ansøgningsskema.
2.1.2 Det er en betingelse for udlevering og anvendelse af betalingskortet, at kontohaveren er medlem af Forbrugsforeningen.
2.1.3 Betalingskortet er personligt og kan kun benyttes af den fysiske person, hvis navn står på kortet.
Kortindehaveren skal straks ved modtagelsen af betalingskortet forsyne dette med sin underskrift (på bagsiden).
2.1.4 Leverandøren kan altid, som betingelse for accept af betalingskortet som beta-lingsmiddel, kræve kortet og eventuel anden legitimation forevist.
2.2.1 Med betalingskortet modtager kortindehaver en personlig kode (PIN-kode), der som sikring mod misbrug af kortet, skal holdes hemmelig for andre end kortin-dehaveren.
2.2.2 Betaling med betalingskortet sker ved, at kortet føres gennem dankortterminalen, hvorefter PIN-koden indtastes. Betalingsordre til Forbrugsfor-eningen anses for modtaget på dette tidspunkt.
2.2.3 Betaling med betalingskort kan også ske gennem teleterminal med kortindehaverens kvittering ved underskrift på en papirnota. Betalingsordre til For-brugsforeningen anses for modtaget på dette tidspunkt.
2.2.4 I tilfælde af systemnedbrud, der forhindrer betaling via dankortterminal eller teleterminal, kan betaling med betalingskort ske ved anvendelse af fluesmækker med kortindehaverens kvittering med underskrift på en papirnota. Betalingsordre til Forbrugsforeningen anses for modtaget ved underskriften af papirnotaen.
2.3.1 Kontohaver kan få udstedt ekstra betalingskort til et eller flere familiemed-lemmer (ægtefælle, samlever og børn), der er fyldt 18 år, og som har samme bopæl som kontohaver. Begæring om udstedelse af et sådan kort skal underskrives af kon-tohaveren og det familiemedlem, som kortet ønskes udstedt til.
2.3.2 Kortet udstedes til kontohaverens konto, og med familiemedlemmets navn præget på forsiden. Kortet og den dertil knyttede PIN-kode sendes direkte til fami-liemedlemmet, som herefter er at betragte som kortindehaver med hensyn til dette kort.
2.3.3 Opgørelser over køb på familiemedlemmets kort sendes til kontohaveren, men familiemedlemmet og kontohaveren hæfter solidarisk for betalingen.
2.3.4 Der betales et beløb, jf. pkt. 9.2.3, for udstedelse af et kort til et familiemedlem.
2.4.1 Der fastsættes for hver konto et kreditmaksimum efter en individuel kredit-værdighedsvurdering (se pkt. 5). Kreditmaksimum, som er 10.000 kr. med mindre andet er fastsat, oplyses ved fremsendelsen af betalingskortet/kortene.
2.4.2 Saldoen på kontoen må ikke overstige det fastsatte kreditmaksimum, hvilket gælder, uanset om der er knyttet et eller flere betalingskort til kontoen.
2.5.1 Betalingskortet kan maksimalt være gyldigt i op til 6 år og kan kun anvendes til og med den udløbstermin, der står anført på kortet.
2.5.2 Hvis betalingskortaftalen ikke opsiges, vil kortindehaveren imidlertid inden udløbsdatoen få tilsendt et nyt kort med en ny udløbsdato.
2.6.1 Hvis kortet spærres, f.eks. på grund af ophævelse/opsigelse af betalingskortaf-talen, betalingskortets udløb eller kortindehaverens optagelse i RKI-Kreditinformation A/S, vil betaling med kortet automatisk blive afvist ved forsøg på indlæsning af kortet i den elektroniske kortterminal.
2.6.2 Tilsvarende gælder, hvis den betalingstransaktion, der søges gennemført ved hjælp af kortet, vil føre til overskridelse af det for kontoen fastsatte kreditmaksimum.
3.1.1 Betalingskortet skal opbevares forsvarligt – f.eks. i tegnebog eller i taske – aldrig i en efterladt bil og aldrig sammen med PIN-koden. Kortindehaver skal jævn-ligt sikre, at kortet ikke er bortkommet.
3.1.2 Hvis kortet bortkommer, skal det omgående meldes på telefon 70 11 23 45 (hele døgnet). Det samme gælder, hvis kortindehaver får mistanke om, at andre har fået kendskab til den til kortet knyttede PIN-kode.
3.1.3 Forbrugsforeningen bekræfter spærringen af kortet ved særskilt brev eller e-mail med angivelse af dato og tid for meddelelsen.
3.1.4 Forbrugsforeningen sender automatisk et nyt betalingskort, når årsagen til spærringen ikke længere er til stede. Der opkræves særskilt betaling for udstedelse af erstatningskort, jf. pkt. 9.2.3.
3.2.1 Kortindehaveren kan efter Lov om betalingstjenester § 62 blive ansvarlig for tab
som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet.
3.2.2 Efter § 62 i Lov om betalingstjenester hæfter Forbrugsforeningen i forhold til kortindehaveren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af et betalings-kort, medmindre andet følger af pkt. 3.2.3 – 3.2.8. Kortindehaveren hæfter kun efter pkt. 3.2.4 – 3.2.8, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført. Dersom For-brugsforeningen hæfter i medfør af pkt. 3.2. skal beløbet straks tilbagebetales kort-indehaveren.
3.2.3 Kortindehaver hæfter dog uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af, at kortindehaver har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte den udleverede PIN-kode (el-ler anden sikkerhedsforanstaltning), har undladt at anvende betalingskortet i over-ensstemmelse med betingelserne for udstedelse af og brug af dette eller har undladt at orientere Forbrugsforeningen, når kortindehaver bliver opmærksom på tab, ube-rettiget tilegnelse eller anden uberettiget brug af betalingskortet.
3.2.4 Medmindre videregående hæftelse følger af pkt. 3.2.5 eller pkt. 3.2.8, hæfter kortindehaveren med op til 1.100 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingskortet, hvis den til betalingskortet hørende PIN-kode (eller anden sikkerhedsforanstaltning) er anvendt.
3.2.5 Medmindre videregående hæftelse følger af pkt. 3.2.8, hæfter kortindehaveren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af beta-lingskortet, hvis Forbrugsforeningen godtgør, at den til betalingskortet hørende PIN-kode (eller anden sikkerhedsforanstaltning) er anvendt, og
1) kortindehaveren har undladt at underrette Forbrugsforeningen snarest muligt efter at have fået kendskab til, at PIN-koden (eller anden sikkerhedsforanstaltning) er kommet til en uberettigets kendskab,
2) kortindehaveren har overgivet PIN-koden (eller en anden sikkerhedsforanstalt-ning) til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af pkt. 3.2.8, eller
3) kortindehaveren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
3.2.6 Kortindehaveren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberet-tigede anvendelse af betalingskortet, når betalingskortet har været aflæst fysisk eller elektronisk, og den uberettigede i tilknytning hertil har anvendt en falsk underskrift og Forbrugsforeningen godtgør,
1) at kortindehaveren, eller nogen, som kortindehaveren har overladt betalingskor-tet til, har undladt at underrette Forbrugsforeningen snarest muligt efter at have få-et kendskab til, at betalingskortet er bortkommet, eller
2) at kortindehaveren eller nogen, som kortindehaveren har overladt betalingskortet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
3.2.7 Såfremt kortindehaveren hæfter efter såvel pkt. 3.2.5 og 3.2.6, kan kortindeha-verens samlede hæftelse ikke overstige 8.000 kr.
3.2.8 Kortindehaveren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingskortet, når den til betalingskortet hø-rende PIN-kode (eller anden sikkerhedsforanstaltning) er anvendt, og Forbrugsfor-eningen godtgør, at kortindehaveren har oplyst PIN-koden (eller anden sikkerheds-foranstaltning) til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor kortindehaveren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
3.2.9 Uanset pkt. 3.2.4 – 3.2.8 hæfter Forbrugsforeningen for uberettiget anvendelse, der finder sted, efter at Forbrugsforeningen har fået underretning om, at betalings-kortet er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til PIN-koden (el-ler anden sikkerhedsforanstaltning), eller at kortindehaveren af andre grunde ønsker betalingskortet spærret.
3.2.10 Uanset pkt. 3.2.4 -3.2.8 hæfter Forbrugsforeningen tillige, hvis leverandøren vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingskortet.
3.3.1 Det skal i ansøgningsskemaet angives, hvilken betalingsform kontohaveren ønsker at anvende. Den valgte betalingsform er bindende. Ændring af betalingsform kan ske ved egen tilmelding til Betalingsservice via kontohavers pengeinstitut, ho-mebanking eller ved skriftlig henvendelse til Forbrugsforeningen. Den valgte beta-lingsform er først gældende, når det fremgår af det månedlige kontoudtog fra For-brugsforeningen samt af betalingsoversigten fra Betalingsservice.
3.3.2 Forbrugsforeningen udfærdiger senest den 10. i hver måned et kontoudtog over de bevægelser, der har været på kontoen i den seneste kalendermåned. Konto-udtoget sendes til kontohaveren, såfremt der har været bevægelse på kontoen i den forløbne måned.
3.3.3 Indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner anført på kontoudtoget skal ske skriftligt til Forbrugsforeningen snarest muligt og senest inden 13 måneder fra kontohaverens modtagelse af kontoudtoget.
3.3.4 Kontohaveren har ret til tilbagebetaling af det fulde beløb for en gennemført betalingstransaktion, som er iværksat af eller gennem leverandøren, såfremt kortin-dehaveren ikke har godkendt det præcise beløb for betalingstransaktionen, og beta-lingstransaktionen oversteg det beløb, som kortindehaveren med rimelighed kunne forvente blandt andet under hensyn til dennes tidligere udgiftsmønster og betingel-serne i nærværende aftale.
3.3.5 En anmodning om tilbagebetaling efter pkt. 3.3.4 skal være Forbrugsforeningen i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende be-talingstransaktion.
3.3.6 Forbrugsforeningen skal senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en anmodning efter pkt. 3.3.4, enten tilbagebetale hele transaktionsbeløbet eller be-grunde et afslag på tilbagebetaling med angivelse af klagemuligheder.
3.3.7 Kontohaveren kan vælge at betale en måneds køb m.v. i henhold til kontoudtoget den 1. bankdag i måneden efter udsendelse af kontoudtog, ved tilmel-ding til Betalingsservice. For den kredit, kontohaveren herved opnår, betales en ren-te, som fremgår af og reguleres i overensstemmelse med pkt. 9.1.
3.3.8 Kontohaveren kan i stedet for tilmelding til Betalingsservice vælge at betale en måneds køb m.v. på et tidligere tidspunkt. Beløbet skal i så fald være Forbrugsfor-eningen i hænde senest den 15. i den måned kontoudtoget udsendes. For den kredit, der hermed opnås, betales ikke renter.
3.3.9 Reklamationer over varer og tjenesteydelser skal gøres gældende over for le-verandøren.
3.4.1 Navne- og adresseændring til beskyttet adresse skal skriftligt meddeles For-brugsforeningen. Medlemsnummeret eller kortnummeret bedes opgivet ved enhver henvendelse til Forbrugsforeningen.
3.5.1 Forbrugsforeningen kan skriftligt ændre nærværende kortbestemmelser til ugunst for kortindehaveren med 2 måneders varsel. Andre ændringer kan gennem-føres uden varsel.
3.5.2 Kortindehaver skal i forbindelse med varsling om ændring af kortbestemmelserne gøres bekendt med, at såfremt kortindehaver benytter kortet efter det angivne ikrafttrædelsestidspunkt for ændringen, anses ændringen for ac-cepteret.
3.5.3 Kortindehaver skal i forbindelse med varsling om ændring af kortbestemmelserne ligeledes gøres opmærksom på, at kortindehaver har ret til at opsige aftalen straks og vederlagsfrit, inden ændringernes ikrafttrædelsesdato.
3.5.4 Gives denne information ikke i forbindelse med varslingen, har ændringen ikke betydning i forhold til kortindehaver.
3.5.5 Bestemmelserne ovenfor i pkt. 3.5.1 – 3.5.4 finder ikke anvendelse på den anvendte rentesats, som er oplyst i og kan reguleres straks som beskrevet i pkt. 9.1.
3.6 Ophør af kortaftalen
3.6.1 Kortindehaveren kan opsige betalingskortaftalen uden varsel.
Såfremt kortindehaver har været kortindehaver i 6 måneder eller derunder betales et gebyr, jf. pkt. 9.2.3.
3.6.2. Forbrugsforeningen kan opsige betalingskortaftalen med 2 måneders varsel.
3.6.3 Forbrugsforeningen kan endvidere ophæve betalingskortaftalen uden varsel i tilfælde af kortindehaverens/kontohaverens betalingsstands-ning/konkurs/gældssanering eller hvis medlemskab af Forbrugsforeningen ophører.
3.6.4 Såfremt kortindehaver gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af betalingskortaftalen, kan Forbrugsforeningen uden varsel hæve denne.
3.6.5 Såfremt kontohaver/kortindehaver ikke betaler rettidigt, og dette ikke skyldes fejl/systemnedbrud hos Forbrugsforeningen eller PBS, kan kontoen lukkes uden yderligere varsel. Kontoen kan først genåbnes efter betaling af det skyldige beløb tillige med et beløb til dækning af de administrative omkostninger ved genåbning af kontoen jf. pkt. 9.2.3.
3.6.6 Ved ophør af betalingskortaftalen spærres definitivt for brug af kortet, og Forbrugsforeningen kan forlange kortet tilbageleveret. Kortet bør altid tilbageleve-res overklippet.
4.1.1 Enhver, der melder sig ind i Forbrugsforeningen, skal betale et årligt kontingent, således som dette vedtages af foreningens repræsentantskab i overens-stemmelse med foreningens vedtægter. Det årlige kontingent opkræves forud og fremgår af nærværende aftale pkt. 9.2.3.
4.1.2 Såfremt medlemskabet ophører, refunderes det årlige kontingent forholdsmæssigt.
4.1.3 For udstedelse af nye betalingskort på grund af navneændring eller til erstatning for tabte eller ødelagte kort betales et gebyr i henhold til pkt. 9.2.3.
4.2.1 For hver transaktion, hvormed forstås ethvert køb eller tilbageførsel af køb foretaget af kortindehaver, betales et gebyr, hvis størrelse fremgår af pkt. 9.2.3.
4.2.2 Såfremt kontoindehaver foretager betaling i overensstemmelse med punkt 3.3.4 opkræves tillige en rente for den yderligere kredit, der herved opnås. Renten beregnes og reguleres som anført under pkt. 9.1.
4.2.3 Ved fremsendelse af rykkere for manglende betalinger opkræves et gebyr, jf. pkt.9.2.3.
4.2.4 Der betales et gebyr, jf. pkt. 9.2.3, ved afvisning/afmelding af en betaling gen-nem PBS, medmindre dette skyldes en fejl, som ikke kan tilskrives kontoindeha-ver/kortholder.
5.1 Forbrugsforeningen foretager på baggrund af den indgivne ansøgning en vurde-ring af ansøgerens kreditværdighed, eventuelt ved indhentelse af pengeinstitutop-lysning eller oplysning fra kreditoplysningsbureau. Forbrugsforeningen forbeholder sig ret til, på baggrund af den foretagne vurdering, at afslå en ansøgning.
5.2. Forbrugsforeningen forbeholder sig ret til at spærre for brug af alle til en konto knyttede kort, hvis kontoindehaveren bliver opført i RKI-registeret eller andet skyldnerregister.
Spærringen vil blive ophævet igen, hvis kontoindehaveren slettes af RKI-registeret eller andet skyldnerregister.
6.1 De i ansøgningsskemaet givne oplysninger, tillige med eventuelle supplerende oplysninger indhentet i forbindelse med udstedelse af betalingskortet, opbevares af Forbrugsforeningen, så længe aftalen består. Navn, adresse og CPR-nr. opbevares dog, indtil saldoen på kontoen er betalt.
6.2 Oplysningerne anvendes af Forbrugsforeningen i forbindelse med opgørelse af køb, udfærdigelse af breve, og årsindberetning til SKAT om renter og gæld/tilgodehavender for kontohavere.
6.3 Oplysninger om køb m.v. registreres og benyttes kun til gennemførelse af betalingstransaktioner, korrektioner, retslig inkasso, eller når dette er hjemlet ved lov.
6.4 Ved overgivelse af skyldige beløb til retslig inkasso gives meddelelse om navn, adresse, CPR-nr. og skyldigt beløb til advokat.
6.5 Notaer underskrevet af kortindehaver opbevares i op til 5 år. Kopi af kontoudtog opbevares elektronisk i op til 5 år.
Hvis Forbrugsforeningen modtager meddelelse om, at kortet eller den personlige kode er bortkommet eller er i en uberettigets besiddelse, spærres der elektronisk for videre betaling med kortet, og der udsendes spærrelister til leverandørerne.
8.1 Forbrugsforeningen opfordrer til, at eventuelle klager altid først rettes til foreningen, således at Forbrugsforeningen får mulighed for at forklare baggrunden for en valgt procedure eller rette op på eventuelle fejl.
8.2 Finanstilsynet er tilsynsmyndighed vedrørende Lov om betalingstjenester. Klager over indretningen af betalingssystemet eller andet i relation til Lov om beta-lingstjenester kan rettes til denne myndighed.
8.3 Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at kortindehaverne modtager en information, som blandt andet opfylder kravene i kapitel 5 i Lov om betalingstjene-ster. Klager vedrørende meddelt information skal derfor rettes til Forbrugerom-budsmanden.
8.4. Persondataloven indeholder regler for opbevaring og anvendelse af personhenførbare oplysninger, herunder CPR-nr. Klager vedrørende Forbrugsfor-eningens behandling af sådanne oplysninger kan rettes til Datatilsynet.
9.1.1 Rente for yderligere kredittid, ca. 15 dage, jf. kortbestemmelserne, er pr. 28. august 0,19 % af en måneds køb samt ydelserne på kontrakter og gebyrer, minus kreditnotaer og à conto-indbetalinger vedrørende månedens køb.
9.1.2 Renten for den yderligere kredittid er variabel og reguleres med stigning eller fald i Nationalbankens diskonto.
9.1.3 Renten ændres med udviklingen i diskontoen med virkning fra den 1. i kom-mende måned (diskontoændring i april vil få virkning ved beregning af beløb, der skal betales 1. juli), idet den procentuelle stigning eller fald i diskontoen tillægges eller fradrages i den nominelle årlige rente. Renteændringer meddeles forud for æn-dringens virkningstidspunkt i Forbrugerforeningens medlemsblad eller på anden måde.
9.1.4 Forbrugsforeningen kan vælge at udskyde en renteforhøjelse, men ikke en rentenedsættelse, som følge af en lavere diskonto. Den nuværende rente er fastsat ud fra en diskonto på 1,40 %.
9.2.1 Forbrugsforeningens formål er i videst muligt omfang at virke til gavn for kortindehaverne (medlemmerne). Gebyrer og omkostninger i øvrigt ved benyttelse af betalingskortet søges derfor fastsat, således at de sammen med medlemskontin-gentet dækker omkostningerne forbundet med driften af systemet og den enkelte ydelse, som kortindehaveren benytter. Medmindre andet er anført reguleres gebyrer og øvrige omkostninger alene i takt med de omkostninger, som Forbrugsforeningen afholder til drift af systemet og den enkelte ydelse.
9.2.2 Transaktionsgebyret, som opkræves ved gennemførelsen af hver enkelt transaktion, reguleres i overensstemmelse med udviklingen i PBS’s grund- og transaktionsgebyr.
9.2.3 Gebyrer:
Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål kan du skrive til Forbrugsforeningens medlemsservice.
Forbrugsforeningen har mere end 4.500 forretninger og samarbejdspartnere landet over. Prøv selv at lave en søgning på, hvilke muligheder der er i nærheden af hvor du bor eller handler.
Alle voksne i din husstand over 18 år kan få et husstandskort tilknyttet din medlemskonto.