Forbrugsforeningen af 1886

Bonus

Gå til søgesiden

  • Send til ven


Nyhedsbrev

Få besked om nye butikker, tilbud og fordele

Kortbestemmelser

(gældende pr. 1. januar - 31. oktober 2009)

(Kortbestemmelser som PDF)

Forbrugsforeningen har indgået aftale med en række forretninger om, at Forbrugsforeningens medlemmer kan indkøbe varer og tjenesteydelser i disse forretninger for Forbrugsforeningens regning.

Sådanne køb foretages af medlemmerne ved brug af et betalingskort.

I forbindelse med indmeldelse i foreningen udleveres Forbrugsforeningens vedtægter, nærværende vilkår for Forbrugsforeningens betalingskort samt et dertil knyttet prisblad. Der udsendes nyt prisblad, når der foretages ændringer heri.

betalingskortet anses i henhold til Lov om visse betalingsmidler som et betalingskort, hvorfor der under henvisning til denne lov gives følgende oplysninger. 

Indhold

  1. Kortets anvendelsesmuligheder
  2. Vilkår knyttet til indehavelse og avendelse af kortet
  3. Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet
  4. Kreditværdighedsvurdering
  5. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.
  6. Udstedelse af advarsel, hvis kort bortkommer/ misbruges eller er i en uberettigets besiddelse

1. Kortets anvendelsesmuligheder.

1.1. Butikker, der accepterer kortet som betalingsmiddel.

1.1.1 Betalingskortet kan anvendes som betalingsmiddel ved køb af varer og tjenesteydelser i  butikker, som Forbrugsforeningen har indgået aftale om samarbejde med (i det følgende betegnet „Leverandørerne“).
 
1.1.2 Ved indmeldelse i Forbrugsforeningen sendes på begæring en BonusGuide. Denne guide ajourføres ved meddelelser i Forbrugsforeningens medlemsblad og hjemmeside på Internet, ligesom der årligt sendes en revideret BonusGuide til medlemmerne, medmindre denne fravælges.
 
1.1.3 Betalingskortet kan endvidere anvendes til køb pr. postordre ved udfyldelse af indbetalingskort med angivelse af kortnummer, navn og adresse, betalingskortets udløbsdato, betalingsdato, beløb og forpligtende underskrift. Betalingskortet kan også anvendes ved køb via Internet.

1.2. Benyttelse af kortet til opnåelse af bonus.

Når betalingskortet benyttes som betalingsmiddel, fungerer det tillige som middel til opnåelse af bonus på de varer eller tjenesteydelser, som betalingen vedrører.
Reglerne for tilskrivning af bonus og udbetaling af medlemstilgodehavender fremgår af Forbrugsforeningens vedtægter, som er udleveret sammen med disse kbetalingskortbetingelser.
 

1.3. Betalingskortet.

1.3.1 Betalingskort kan kun udstedes ved indsendelse af skriftlig ansøgning på særligt ansøgningsskema.
 
1.3.2 Det er en betingelse for udlevering og anvendelse af betalingskortet, at kontohaveren er medlem af Forbrugsforeningen.
 
1.3.3 Betalingskortet er personligt, dvs. kan kun benyttes af den fysiske person, hvis navn står på kortet. Kortindehaveren skal straks ved modtagelsen af betalingskortet forsyne dette med sin underskrift (på bagsiden).
 
1.3.4 Leverandøren kan altid som betingelse for accept af betalingskortet som betalingsmiddel kræve kortet og evt. anden legitimation forevist.
 

1.4. Brug af personlig kode.

1.4.1 Betalingskortet er forsynet med en personlig kode, der som sikring mod misbrug af kortet skal holdes hemmelig for andre end kortindehaveren.
 
1.4.2 Betaling med betalingskortet sker ved at kortet føres gennem Dankortterminalen, hvorefter den personlige kode indtastes.

1.4.3 Betaling med betalingskort kan også ske gennem Teleterminal med kortindehaverens kvittering ved underskrift på en papirnota.

1.4.4 I tilfælde af systemnedbrud der forhindre betaling via Dankortterminal eller Teleterminal kan betaling med betalingskort ske ved anvendelse af fluesmækker med kortindehaverens kvittering med underskrift på en papirnota.

1.5. Kort til familiemedlemmer af kontohavers husstand.

Kontohaver kan få udstedt ekstra betalingskort til et eller flere familiemedlemmer (ægtefælle, samlever og børn), der er fyldt 18 år, og som har samme bopæl som kontohaver. Begæring om udstedelse af et sådan kort skal underskrives af kontohaveren og det familiemedlem, som kortet ønskes udstedt til. Kortet udstedes til kontohaverens konto og med familiemedlemmets navn præget på forsiden. Kortet og den dertil knyttede personlige kode sendes direkte til familiemedlemmet, som herefter er at betragte som kortindehaver med hensyn til dette kort. Opgørelser over køb på kortet sendes til kontohaveren, men familiemedlemmet og kontohaveren hæfter solidarisk for betalingen.

1.6. Kreditmaksimum.

Der fastsættes for hver konto et kreditmaksimum efter en individuel kreditværdighedsvurdering (se pkt. 4). Kreditmaksimum, som er 10.000 kr. med mindre andet er fastsat, oplyses ved fremsendelsen af betalingskortet/kortene. Saldoen på kontoen må ikke overstige det fastsatte kreditmaksimum, hvilket gælder, uanset om der er knyttet et eller flere betalingskort til kontoen.

1.7. Gyldighedsperiode.

Betalingskortet kan maksimalt være gyldigt i op til 6 år og kan kun anvendes til og med den udløbstermin, der står anført på kortet. Hvis betalingskortaftalen ikke opsiges, vil kortindehaveren imidlertid inden udløbsdatoen få tilsendt et nyt kort med en ny udløbsdato.

1.8. Afvisning af kortet som betalingsmiddel.

Hvis kortet spærres, f.eks. på grund af ophævelse/opsigelse af betalingskortaftalen, betalingskortets udløb eller kortindehaverens optagelse i RKI-Kreditinformation, vil betaling med kortet automatisk blive afvist ved forsøg på indlæsning af kortet i den elektroniske kortterminal. Tilsvarende gælder, hvis den betalingstransaktion, der søges gennemført ved hjælp af kortet, vil føre til overskridelse af det for kontoen fastsatte kreditmaksimum.

2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.

2.1. Sikring mod misbrug.

2.1.1. Betalingskortet skal opbevares forsvarligt – f.eks. i tegnebog eller i taske – aldrig i en efterladt bil og aldrig sammen med den personlige kode. Kortindehaver skal jævnligt sikre, at kortet ikke er bortkommet.
 
2.1.2. Hvis kortet bortkommer, skal det omgående meldes på telefon 70 11 23 45 (hele døgnet). Det samme gælder, hvis kortindehaver får mistanke om, at andre har fået kendskab til den til kortet knyttede personlige kode.

2.2. Ansvar for tab som følge af misbrug.

Kortindehaveren (brugeren) kan i.h.t. Lov om visse betalingsmidler § 11 blive ansvarlig for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet.

Lov om visse betalingsmidler § 11 har følgende ordlyd:
„Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel, medmindre andet følger af stk. 2-6. Brugeren hæfter kun efter stk. 2-6, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført.
 
Stk. 2
Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt.
 
Stk. 3
Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 6, hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis udsteder godtgør, at den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode har været anvendt, og
 
1) at brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab,
 
2) at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 6, eller 

3) at brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
 
Stk. 4
Brugeren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når betalingsmidlet har været afl æst fysisk eller elektronisk og den uberettigede i tilknytning hertil har anvendt en falsk underskrift og udsteder godtgør,
 
1) at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsmidlet er bortkommet, eller

2) at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
 
Stk. 5
Hæfter brugeren efter såvel stk. 3 som 4, kan brugerens samlede hæftelse ikke overstige 8.000 kr.
 
Stk. 6
Brugeren hæfter uden beløbsgrænse for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
 
Stk. 7
Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder for uberettiget anvendelse, der fi nder sted, efter at udsteder har fået underretning om, at betalingsmidlet er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til koden, eller at brugeren af andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret. Udsteder skal give brugeren mulighed for når som helst at meddele, at betalingsmidlet skal spærres, og skal snarest overfor brugeren skriftligt eller på anden bevissikker måde bekræfte, at udstederen har modtaget en sådan underretning. Bekræftelsen skal angive tidspunktet for underretningen.
 
Stk. 8
Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder tillige, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingsmidlet. Uanset stk. 2 er udsteder endvidere ansvarlig, hvis et betalingskort er blevet anvendt svigagtigt i forbindelse med en aftale om fjernsalg.
 
Stk. 9
Økonomi- og erhvervsministeren kan, i det omfang det betinges af prisudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 2-5.” 

2.3. Månedlig opgørelse og betaling af køb på kortet.

2.3.1. Det skal i ansøgningsskemaet angives, hvilken betalingsform kontohaveren ønsker at anvende. Den valgte betalingsform er bindende. Ændring af betalingsform kan ske ved egen tilmelding til Betalingsservice via kontohavers pengeinstitut, homebanking eller ved skriftlig henvendelse til Forbrugsforeningen. Den valgte betalingsform er først gældende, når det fremgår af det månedlige kontoudtog fra Forbrugsforeningen samt  af betalingsoversigten fra Betalingsservice.
 
2.3.2. Forbrugsforeningen udfærdiger senest den 10. i hver måned et kontoudtog over de bevægelser, der har været på kontoen i den seneste kalendermåned. Kontoudtoget sendes til kontohaveren, såfremt der har været bevægelse på kontoen i den forløbne måned.
 
2.3.3. Eventuelle reklamationer vedrørende kontoudtoget skal ske skriftligt til Forbrugsforeningen inden 3 måneder fra kontohaverens modtagelse af kontoudtoget.
 
2.3.4. Kontohaveren kan vælge at betale en måneds køb m.v. i henhold til kontoudtoget den 1. bankdag i måneden efter udsendelse af kontoudtog, ved tilmelding til Betalingsservice. For den kredit, kontohaveren herved opnår, betales en rente, jfr. punkt 3.2.2. Renten fremgår af prisbladet. 
 
2.3.5. Kontohaveren kan i stedet for tilmelding til Betalingsservice vælge at betale en måneds køb m.v. tidligere. Beløbet skal i så fald være Forbrugsforeningen i hænde senest den 15. i den måned kontoudtoget udsendes. For den kredit der hermed opnås betales ikke renter.
 
2.3.6. Reklamationer over varer og tjenesteydelser skal gøres gældende overfor leverandøren.

2.4. Navne- og adresseændringer.

Navne- og adresseændring til beskyttet adresse skal skriftligt meddeles Forbrugsforeningen. Medlemsnummeret eller kortnummeret bedes opgivet ved enhver henvendelse til Forbrugsforeningen.

2.5. Ændring af vilkårene for anvendelse af kortet m.v.

Forbrugsforeningen kan ændre nærværende kortbestemmelser med 30 dages skriftligt varsel. Såfremt kortindehaver benytter kortet efter det angivne ikrafttrædelsestidspunkt for ændringen, anses ændringen for accepteret medmindre der er tale om særligt byrdefulde ændringer.

2.6. Ophør af kortaftalen.

2.6.1. Kortindehaveren kan opsige betalingskortaftalen uden varsel.

2.6.2. Forbrugsforeningen kan opsige betalingskortaftalen med 30 dages varsel. Forbrugsforeningen kan endvidere ophæve betalingskortaftalen uden varsel i tilfælde af kortindehaverens/kontohaverens betalingsstandsning/konkurs eller hvis medlemskab
af Forbrugsforeningen ophører.

2.6.3. Såfremt kortindehaver gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af betalingskortaftalen, kan Forbrugsforeningen uden varsel hæve denne.
 
2.6.4. Såfremt kontohaver/kortindehaver ikke betaler rettidigt, og dette ikke skyldes fejl/systemnedbrud hos Forbrugsforeningen eller PBS, kan kontoen lukkes uden yderligere varsel. Kontoen kan først genåbnes efter betaling af det skyldige beløb tillige med et administrationsgebyr i henhold til prisbladet. 

2.6.5. Ved ophør af betalingskortaftalen spærres definitivt for brug af kortet, og Forbrugsforeningen kan forlange kortet tilbageleveret. Kortet bør altid tilbageleveres overklippet.

3. Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet.

3.1. Kortgebyr (kontingent).

3.1.1. Enhver, der melder sig ind i Forbrugsforeningen, skal betale et årligt kontingent, således som dette vedtages af foreningens repræsentantskab i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Det årlige kontingent opkræves forud og fremgår af prisbladet.
 
3.1.2. For udstedelse af betalingskort til familiemedlemmer betales et gebyr i henhold til prisbladet.

3.1.3. For udstedelse af betalingskort på grund af navneændring eller til erstatning for tabte eller
ødelagte kort betales et gebyr i henhold til prisbladet.

3.2. Transaktionsgebyrer og renter.

3.2.1. For hver transaktion, hvormed forstås ethvert køb eller tilbageførsel af køb foretaget af kortindehaver, betales et gebyr, hvis størrelse fremgår af prisbladet. Transaktionsgebyret fastsættes af foreningens repræsentantskab. Gebyrets størrelse reguleres i overensstemmelse med udviklingen i PBS’ grund- og transaktionsgebyrer. 

3.2.2. Såfremt kontoindehaver foretager betaling i overensstemmelse med punkt 2.3.4. opkræves tillige en rente for den yderligere kredit, der herved opnås. Renten beregnes med den rentesats, som er anført på prisbladet. Af prisbladet fremgår ligeledes de årlige  kreditomkostninger. Renten kan reguleres i overensstemmelse med stigninger og fald i den officielle diskonto. Basis for denne regulering fremgår ligeledes af prisbladet.
 
3.2.3. Ved fremsendelse af rykkere for manglende betalinger opkræves et gebyr for 1. rykker og efterfølgende rykkere. Størrelsen af disse gebyrer fastsættes af bestyrelsen og fremgår af prisbladet, der udleveres sammen med kortbetingelserne. Ved overgivelse til retslig inkasso påløber endvidere et administrationsgebyr ved inkassosagsbehandlingen.
 
3.2.4. Der betales et gebyr ved afvisning/afmelding af en betaling gennem PBS, medmindre dette skyldes en fejl, som ikke kan tilskrives kontoindehaver/kortholder. Størrelsen af dette gebyr fremgår ligeledes af prisbladet.

4. Kreditværdighedsvurdering.

4.1. Forbrugsforeningen foretager på baggrund af den indgivne ansøgning en vurdering af ansøgerens kreditværdighed, eventuelt ved indhentelse af pengeinstitutoplysning eller oplysning fra kreditoplysningsbureau. Forbrugsforeningen forbeholder sig ret til, på baggrund af den foretagne vurdering at afslå en ansøgning.

4.2. Forbrugsforeningen forbeholder sig ret til at spærre for brug af alle til en konto knyttede kort, hvis kontoindehaveren bliver opført i RKIregisteret. Spærringen vil blive ophævet igen, hvis kontoindehaveren slettes af RKI-registeret.

5. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

5.1. De i ansøgningsskemaet givne oplysninger, tillige med eventuelle supplerende oplysninger indhentet i forbindelse med udstedelse af betalingskortet, opbevares af Forbrugsforeningen, så længe aftalen består. Navn, adresse og cpr. nr. opbevares dog indtil saldoen på kontoen er betalt.
 
5.2. Oplysningerne anvendes af Forbrugsforeningen i forbindelse med opgørelse af køb, udfærdigelse af breve, og årsindberetning til SKAT om renter og gæld/tilgodehavender for kontohavere.
 
5.3. Oplysninger om køb m.v. registreres og benyttes kun til gennemførelse af betalingstransaktioner, korrektioner, retslig inkasso eller når dette er hjemlet ved lov.
 
5.4. Ved overgivelse af skyldige beløb til retslig inkasso gives meddelelse om navn, adresse, cpr. nr. og skyldigt beløb til advokat.
 
5.5. Notaer underskrevet af kortindehaver opbevares i op til 5 år. Kopi af kontoudtog opbevares elektronisk i op til 5 år.

6. Udstedelse af advarsel, hvis kort bortkommer/ misbruges eller er i en uberettigets besiddelse.

Hvis Forbrugsforeningen modtager meddelelse om, at kortet eller den personlige kode er bortkommet eller er i en uberettigets besiddelse, spærres der elektronisk for videre betaling med kortet og der udsendes spærrelister til leverandørerne.

Er du i tvivl?

Vi har samlet de mest forekomne spørgsmål og svar. 

Læs mere

 

Fandt du ikke svaret

Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål kan du skrive til Forbrugsforeningens medlems­service.

Medlemsnummer 
Navn 
e-mail 
Spørgsmål 

Dine muligheder

Forbrugsforeningen har mere end 4.500 forretninger og samarbejdspartnere landet over. Prøv selv at lave en søgning på, hvilke muligheder der er i nærheden af hvor du bor eller handler.

Søg på mulighederne

 

Husstandskort

Alle voksne i din husstand over 18 år kan få et husstandskort tilknyttet din medlemskonto.